Hvor køber jeg spil/games til den billigste pris uden at blive snydt?

find spil til den billigste pris uden at blive snydt

Disse sider kan hjælpe dig hen imod nogle af de bedste priser på spil/games på nettet. Det skal ikke ses som et facit for du vil stadig kunne finde bilka spil, altså gode tilbud i de forskellige større butikker.

Jeg har valgt, at opdele siderne efter risiko, lidt som med aktier. Men hvorfor snakker jeg om risiko? Hvad kan der ske?

Jo, du kan i værste fald modtage en produktnøgle/cdkey/steamkey/steamgift som er ugyldig eller allerede brugt. Derfor er det naturligvis på eget ansvar at klikke sig videre. Men med lidt gennemsnitlig kritisk sans er du godt på vej.

Høj risiko, billigste pris på spil

kinguin.net er meget kendt blandt streamere og gamere for sine gode priser fra deres sælgere. Den fungerer dels som sammenligningssite men også som marked. Mulighed for at finde rigtig gode priser.

g2a.com er meget sammenlignelig med kinguin, om noget lidt mere kendt og måske endda berygtet? Rigtig gode priser.

ebay.com Inkludér søgeord som digital , eks. “diablo 3 digital”. Her vil du få mange resultater med digital download eller digital code, som betyder at du byder/køber en produktnøgle/cdkey.

Mellem risiko, god pris på spil

dlcompare.com er et sammenligningssite for cdkeysforhandlere.

dba.dk – Min personlige favorit til alt andet end at finde billige spil. Vi kan dog være heldige og derfor skal den også med. Prøv at tilføje et af disse søgeord efter spillets navn: digital, cdkey, key, steam, download. Eks “Diablo 3 download”.

Lav eller ingen risiko, stadig god pris på spil

reddit.com/r/GameDeals/ Reddit kan bruges til næsten al informationssøgning og links. På reddit hedder de forskellige groupper subreddits, som kan sammenlignes med et forum. GameDeals på reddit er et sted hvor kun verificerede webshops får lov at dele priser. Rigtig god oversigt.

humblebundle.com er også en personlig favorit. Med humble bundle får du gode spil i pakkeform til gode priser samtidig med, at du støtter forskellige velgørende organisationer og andre formål. Udover at købe bundles/pakker kan du også købe en månedlig-pakke som er særligt udvalgte AAA og populære indiespil til 12 $ om måneden.

gog.com er en hjemmeside med en meget unik feature. Her er samtlige spil du køber (med mindre andet er nævnt) DRM-frit, dvs du skal ikke være online eller binde dine spil til en bestemt platform for at kunne spille dem. Du kan gemme dem ud på alle dine maskiner. De har også rigtig mange gamle klassiske spil, som alle virker på nye maskiner og windows10.

chrono.gg er en anden og for mig ny tjeneste, som ikke har mange spil at byde på men et enkelt spil til salg ad gangen til en ekstra god pris. Du optjener samtidig “coins” til brug på deres store.

Tak fordi du læste så langt.

Hvis du har fundet en ekstra god pris på et spil er du velkommen til at dele den i kommentarfeltet herunder.

 

Forfatter: Rasmus

Rasmus er en astmaramt rødhåret piberygende fuldskægs provinstype, som er reflekterende, analytisk, til tider udadvendt menneske som har smag for godt øl og svensk strong cider, god stemning og luksus samt de dybere 1-1 samtaler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *